Forårets farver

IMG_9466

Glæd dig til årets eksklusive malekursus i maj. Forårets farver kalder vi kurset, og det bliver det. Foråret er på sit højeste i slutningen af maj. Bøgetræerne er sprunget ud, alle blomster i haven står i fuld flor og nattergalen er ankommet til Vestjylland!

Vi skal i løbet af denne dejlige forårsweekend fordybe os i landskabsmaleri og blomstermotiver. Vi skal skitse, tegne og male blomster og landskaber og du bliver fodret med forskellige teknikker og ideer. Målet er, at du får en masse ny inspiration. Det bliver svært og udfordrende, men også virkelig spændende at fordybe sig i teknikker, farver, flader og linjer. 

Kursusforløb: 

Vi mødes lørdag d 20. kl 10-16. 

om formiddagen introduceres du til landskabsmaleriet gennem tegne og skitseøvelser i de smukke omgivelser omkring os. 

Vi laver frokost til dig.

Om eftermiddagen arbejdes mere selvstændigt på lærred og du får individuel undervisning.

Hele aftenen og natten kan du arbejde videre i atelieret. 

Søndag mødes vi kl 9-15

Her introduceres blomstermaleriet gennem tegning af blomster i haven. 

Der arbejdes med vådt i våd teknikker, lag på lag og div. andre teknikker i akryl.

Om eftermiddagen, efter endnu en skøn frokost arbejdes selvstædigt under vejledning.


Med i kursusprisen får du: 

- undervisning med kunstner Christina Kjelsmark www.christinakjelsmark.dk

- Frokost, kaffe og te

- En del materialer indgår i kurset. Du får en materialeliste senere.

- et eksklusivt og intensivt malekursus med kun få deltagere

- overnatning kan evt. bestilles hos www.irmajacobsen.dk


Det er en god ide at have noget maleerfaring, før du deltager på kurset, da det går en smule stærkt. 

Følg gerne med på ArtAcdemy.dk, på vores Youtube kanal og i mine bøger frem mod kurset, så får du indblik i en del undervisningsmaterialer og kan fordybe dig i emnerne forud for kurset. 


Jeg glæder mig til at se dig på Kunstskolen Sønderbygaard 

kh

Christina Kjelsmark

IMG_E9864