Efterårets farver


Kursus med fokus på efterårets farver.

Lørdag d 30. september kl 10-16

Søndag d 1. oktober kl 9-15.

Sted. Kunstskolen Sønderbygaard. Østergårdvej 7, 7830 Vinderup

Underviser: Christina Kjelsmark. mfl. 

pris: 2400 kr. 


Efterårets farver er kraftige, varme og smukke. Vi skal på dette kursus dykke ned i farvernes verden. Få styr på at blande okker, violette, indigo og turkise nuancer. Motivgruppen kan være blomstermaleri, landskaber eller mere abstrakte motiver. På Kunstskolen Sønderbygaard står du i vores smukke atelier lige midt i den vestjyske natur. Vinden, solen og farverne fra landskabet stråler ind ad vinduerne og påvirker dine malerier. 

Jeg vil undervise og guide dig i dit maleri og samtidig lave en række fælles øvelser, som giver forståelse for farverne blandinger og brug af farver i malerier. Når du møder ind lørdag morgen mødes du af en flok kreative malere som står klar med skitsebøger og smukke farver. Gennem en række øvelser varmes du op og får styr på dine farver. Dernæst vil jeg vise dig en række teknikker og ideer til at udvikle maleriet. Måske maler jeg lidt, for så snakker jeg uafbrudt mens penslen fyger over lærredet.

Vi skal arbejde med primære farver, sekundære farver, tertiære farver, komplementære farver, treklange, frække farver, farvesymbolik osv. Motivmæssigt  så kigger vi både på det store landskab og helt ned i et enkelt blomsterhoved.

Efter en dejlig frokost forsætter undervisningen. Om eftermiddagen er der mere ro til fordybelse. Jeg guider individuelt og du har mulighed for at udvikle dit maleri i en ny retning eller blive skarpere på især farver. Kurset slutter kl 16, men du maler bare videre til du segner.

Jeg ved at mange af mine kursister gerne vil male ekspressive blomster, så det gør vi naturligvis. Men flere er også til landskaber og mere abstrakte kompositioner, så det ser vi også på undervejs.

Heldigt er det at du har to dage til rådighed, så du kan i princippet male hele natten. 

Søndag starter vi op kl 9. Her vil jeg igen starte undervisningen med nogle opvarmningsøvelser. Dernæst arbejder vi videre med forskellige motiver i løbet af dagen. 

Vi slutter søndag kl 15. 

På dette kursus får du: 

- Undervisning med billedkunstner Christina Kjelsmark.

- Mulighed for at stå i et lækkert atelier med staffeli, borde og masse af fede materialer.

- Frokost både lørdag og søndag

- Kaffe og te

-. Mon ikke en kage også dukker op.

-. Mulighed for at male hele natten.

- Butik med salg af lærreder mv. 

- Små lækre hold med op til 10 personer.

- Individuel sparring og fokus. 

- Skriftligt materialer vedr. farvelære og nogle af de emner der gennemgås på kurset. Der tilsendes filmklip og evt. E-bog.

- Garanti for total råhygge, koncentration og faglig fordybelse.


Kan du kun deltage en af dagene er det også en mulighed. Kontakt Christina for mere info. 

Du kan booke overnatning i nærheden af skolen evt. på www.irmajacobsen.dk


IMG_E8222

Efterårets farver