Masterclass - Dyk ned i din egen kunst

Tre lørdage d 28, september, 26. oktober og 30. november. kl 10-16. 

Masterclass er for dig som vil inspirereres til at udvikle din egen kunst, 

For dig som vil udfordres med opgaver, som skal løses fra gang til gang

For dig som vil arbejde i atelieret, dele viden og nyde sparring fra andre kunstnere. 


Som noget nyt vil jeg gerne tilbyde Masterclass for malere. Dette skal være et fællesskab, hvor interesserede malere kan mødes, sparre på deres kunst, få evalueret værker, få nye udfordringer og ikke mindst arbejde sammen i atelieret på Kunstskolen Sønderbygaard. Jeg har i første omgang lavet tre mødegange, cirka en gang i måneden fra september til jul. Dertil kommer nogle opgaver som tilsendes undervejs i forløbet, så malerne udfordres på både teknikker, indhold og proces. 

Opgaverne løses primært mellem mødegangene, og når vi mødes vil vi først tale om opgaverne, se skitser og forarbejder på løsningerne og derefter bliver det muligt at arbejde videre, dele viden og teknikker eller blot arbejde med egne værker i atelieret hele dagen. 

På den måde holdes den kreative proces i gang hele efteråret samtidig med at vi har hinanden at sparre med. 

Mange af vores kursister både fysisk og online har efterspurgt netop den måde at mødes på og det bliver fantastisk at se jer alle igen iført arbejdstøj. 

Jeg håber vi alle kan nyde at grave et spadestik dybere ind i kunsten og udvikle både os selv og hinandens kunst undervejs. 

Jeg glæder mig til at se jer alle. 

kh

Christina Kjelsmark

ps. Er du allerede medlem af ArtAcademy GULD, så kan du tilmelde dig dette kursus til halv pris. Kontakt mig for tilmelding!

IMG_7174