Forårskursus i Rakukeramik

Forløber over 4 dage. 16.,23. og 30. april  2020 kl. 18.30-21 samt lørdag d. 16.maj kl. 9-15.

Rakukeramik, som brændes på gårdspladsen i opvarmede olietønder og reduceres i savsmuld, er en fantastisk oplevelse at deltage i. Det er som at overvære en fødsel når leret gennemgår processen med ild, vand og masse af røg. Keramikken kan få de smukkeste farver, linjer og udtryk, og intet kan bestemmes på forhånd.

På dette kursus lærer du at forme og brænde rakukeramik. Vi mødes tre torsdage om aftenen, hvor vi skal forme og udvikle leret til skulpturer, krukker, smykker og andre former. Dernæst skal leret tørre, før det kan raku brændes.

Selve brændingsprocessen er en oplevelse. Vi brænder leret på en lørdag i marts             

Kurset er inkl:

• Undervisning og sparring med Bente Stæhr
• Ler (5 kg), glasurer og brænding. Der kan tilkøbes mere ler.
• Kaffe og te

Der kan fortælles vidt og bredt om hvor fantastisk en oplevelse det er at forme, brænde og opleve fødslen af sine egne keramiske værker. Jeg har istedet valg at gengive dette kapitel til dig, hvor tre af hovedpersonerne i romanen "Raku" fornemmer netop denne oplevelse. Vi ses på kurset. 

Uddrag af roman af Christina Kjelsmark. ”Seje kvinder – RAKU” Kap 17.

Det her var det sjoveste, hun havde gjort længe. Celia stod med de lange gribetænger i hænderne og slog svejseskærmen op i panden. Hun grinede til de andre og de hvide tænder lyste i mørket.

Det var en skøn lille flok. Lena, Celia og Pernille bar alle gamle ternede grimme skjorter og Henriks aflagte arbejdsbukser. De stod rundt om den buldrende olietønde. Gasflammen oplyste tøndens indre, og varmede den glasuldsbelagte ovn op. Gennemsigtige røgsøjler, rødt lys og en gnist i ny og næ stod op af tønden og lyste i natten. I olietønden stod en halv snes krukker og brændte. De var rødglødende og den smeltede glasur løb langs krukkernes sider. Celia trak skærmen ned over ansigtet igen og lænede sig hurtigt ind over hullet over ovnens låg, hun kiggede ned i tønden og trak hastigt hovedet tilbage igen. Hendes pandehår lugtede brændt.

”De er klar!” Råbte hun højt, for at overdøve larmen fra gasflammen.

De slukkede ned for gassen, så der kun var en lille bleg flamme tilbage, åbnede låget og stak den lange tang ned i ovnens dyb. Med tungen placeret koncentreret mellem fortænderne, greb hun den midterste krukke og løftede den forsigtigt op af ovnen. Den lyste smukt i mørket, rødglødende og næsten gennemsigtig.  Hun viftede krukken let frem og tilbage i luften og røde gnister slog om hende.

”Ready?”

”Yes mam!”

Lena løftede låget af den tønde, som var fyldt med høvlspåner. Celia lempede krukken ned i høvlspånerne, som straks brød i brand og slog en lang slikkende rød flamme op i luften. Lena gemte sig bag låget for ikke at blive brændt og smækkede det hurtigt tønden for at kvæle ilden.

”Spåner!” råbte hun og løftede atter låget et øjeblik.

Tyk hvid røg rullede ud af tønden. Pernille smed en håndfuld spåner over krukken og kvalte røgen. Lena lukkede låget på igen og hostede. Proceduren gentog sig igen og igen indtil raku ovnen var tømt og alle krukker og fade lå indpakket i savsmuld i den store tønde med låg.

Celia fyldte ovnen igen og lukkede op for gassen, som atter sendte en stærk hvæsende flamme ind under keramikken og begyndte at varme ovnen op på ny. Hun rev svejsemasken af, smed de grove ruskindshandsker og tangen i græsset. Så fulgte hun med de andre op på terrassen.

”VAND!” Stønnede hun. Henrik rakte hende et glas saft.

”Hold kæft, hvor I stinker,” mumlede han. De grinede.

De havde røg langt ned i halsen, øjnene brændte og der løb meget beskidte sveddråber ned over deres ansigter. De morede sig skønt.