Heste i maleri

28.-29. nov

På Kunstskolen Sønderbygaard har vi 25 heste lige uden for vinduet. Her er forskellige racer, farver, størrelser og udtryk.

på dette malekursus skal vi fordybe os i hesten som motiv. Vi skal kigge på hestens karakteristika, anatomi, udtryk og bevægelsesmønster. Vi skal male heste i akvarel og akryl og gennemgå forskellige tekniker som kan udtrykke hestens personlighed.

Vi skal arbejde med lys og skygge med linjer og farver. Undervejs vil vi lade os inspirere af stilarter som ekspressionisme og impressionisme, den naturalistiske gengivelsesproces og den mere abstrakte streg.

Vi skal klappe heste, nyde dem live i naturen og observere hvordan de agerer i flok og for de som har lyst, bliver det også muligt med en lille stille ridetur om aftenen.

Kurset er for alle, men det kræver helt sikkert en dyb interesse for heste og en lyst til at eksperimentere med farver og maleri.

Det er også et velegnet kursus for unge som vil fordybe sig i at tegne og male heste.

Kurset er dog ikke velegnet for børn.

 

Underviser på kurset er Christina Kjelsmark. Hun er professionel kunstner med hestemalerier som speciale. Christinas malerier er ekspressive og farvestærke men med linjer som nøjagtigt gengiver den enkelte hests karakteristika.

 

Undervisningstidspunkt:

Lørdag kl 10-16

søndag kl 9 - 15

Udenfor undervisningstiden er det muligt at male i atelieret hele aftenen og natten! 

Det er også muligt at deltage på en ridetur tidligt om morgen sammen med Christina, såfremt man har erfaring med at ride i naturen.

 

Kurset inkluderer:

  • Undervisning med Christina Kjelsmark
  • Alle materialer undtagen lærred (som kan købes på stedet)
  • Frokost, te og kaffe
  • De smukkeste levende modeller!
heste 2