Art Academy - Adventskalender

Online d 28.nov

En kreativ Adventskalender!

Julelys og gran! Luk øjnene og mærk duften af brunkager, gløgg og akrylfarver på række. Adventssøndag er den perfekte dag til afslapning, ro og tid til kreativ fordybelse. Forestil dig mørke dage med lys i vinduet, eller korte solrige dage med bid i kinderne og en smuk natur, måske en frisk skitsesafari og indsamling af motiver til dit næste maleri. 

På ArtAcademy vil vi gerne hygge sammen med dig i december. Vi vil gerne dele vores passion med dig og se alle dine malerier. Vi vil gerne være med i dit kreative arbejde, udfordre dig med nye opgaver og undervise dig over nettet.  Vi vil gerne følge din udvikling og nyde at være kreative sammen med dig - online.

Adventskalenderen er et gratis onlinekursus til dig, hvor du kan møde os flere steder.

- Dels ligger kurset tilgængeligt på nettet, på din egen klasseside med opgaver, tips og trin for trinanvisninger, film og interviews.

- Dels har kurset også en live del, hvor vi mødes 4 søndage i træk kl. 19 foran hver sin skærm og nyder vores fælles hobby og passion, tegning og maleri. Livedelen foregår på Facebook i gruppen En kreativ vinter. (Var du med sidste år, ja så er du sikkert allerede medlem af Facebookgruppen)


Tilmeld dig kurset her på siden

Du tilmelder dig det kreative advents kursus her på siden, og får med det samme adgang til onlinekurset med dit personlige ID og adgangskode. På kurset har vi lagt film, trin for trin undervisning, inspiration og gode tilbud til dig, så du kan gå i gang med det samme. Vi lægger ny inspiration op til dig flere gange i løbet af de fire uger kurset varer. På siden lægger vi også liveudsendelserne ind, men først senere på aftenen.  

Hver søndag i advent Kl. 19 præcis, dukker jeg, Christina Kjelsmark, nemlig op på din Ipad, mobil eller pc, når Facebookgruppen En kreativ vinter, sender live en halv times tid. Her vil jeg undervise og dele  kreative tips og ideer med dig og du kan derefter lægge dine værker op i Facebookgruppen eller på sidens fælles forum, og måske få en kommentar med på vejen. 


For at få fuld valuta på adventskurset skal du gøre tre ting. 

- Tilmelde dig kurset her på siden. Det er helt gratis!

- Logge ind på din egen klasse side med det simplero id og password du får tildelt ved tilmelding

- Når du har tilmeldt dig kurset her på siden finder du bagefter Facebook gruppen En kreativ vinter, hvor vi lukker dig ind. Herfra foregår vores liveundervisning, og her kan du selv kommentere og lægge dine egne værker op. 

Dernæst skal du gøre to ting mere:

- Forberede dig en god og hyggelig kreativ arbejdsplads i dit hjem. Måske i hjørnet af stuen eller i dit værksted, hvor du har fred til at arbejde kreativt de næste fire uger. Måske bliver det nødvendigt at aflyse lidt sociale arrangementer, da du sandsynligvis vil blive meget optaget af at tegne og male.

- Find skitsebogen og blyanter frem og vær klar første søndag i advent til Liveudsendelsen kl 19, som foregår i Facebookgruppen En kreativ vinter. (Er du ikke på Facebook, så lægges liveoptagelserne ind bagefter på din klasseside, så du kan følge med og se den igen og igen.)

Vi ses første søndag i advent kl 19. Det er søndag d 28. november. 

Christina Kjelsmark og Teamet bag ArtAcademy.dk


Skab dig et hyggeligt malehjørne - materialeliste ses på din klasseside.

Julemotiv