Mal levende blomster

4.-5. juni på Kunstskolen Sønderbygaard

Kurset Mal levende blomster er baseret på bogen af samme navn. Men derud over handler det om at male, at fordybe sig i nye teknikker og nyde sommerens blomster og buske, som netop i starten af juni står på sit højeste.

Vi skal tjekke haven for lupin og valmuer, gå en tur og samle ukrudt i grøftekanten og nyde syrener, iris og tjørn. Jeg underviser her i skitsetegning.

I atelieret og i haven vil vi arbejde med forskellige teknikker, og som regel lægger sommeren op til ekspressive pensels strøg, kraftige farver og skønne udtryk.

Du kan vælge at arbejde med akvarel eller akryl, oliepastel eller tegning. Du har også mulighed for at afprøve flere materialer.

Jeg styrer dig igennem forskellige teknikker og materialer, især om lørdagen. Søndag males mere frit og efter egne motiver, og jeg kommer rundt og vejleder individuelt. 

Jeg glæder mig til at møde dig og nyde sommerens blomster med dig.

Mal levende blomster - hibiscus

Kurset planlægges som et intensivt malekursus med få deltagere.

Vi mødes Lørdag d 4. juni kl 10. og jeg underviser frem til kl. 15.30, men du maler sikkert hele dagen og aftenen. Dog vil jeg anbefale en lille tur i engen omkring midnat, for her høres nattergalen sang helt tæt på.

Søndag underviser jeg fra kl. 9-14. 

Begge dage sørger vi for frokost, men morgen og evt. aftensmad klarer du selv.

 Får du brug for overnatning, er der et væld af B&B, campingpladser og kroer ikke langt fra Kunstskolen. Kontakt evt. os for mere info.

Kurset er inkl. brug af materialer, dog skal du selv medbringe lærreder. (de kan købes på gården i en god håndlavet kvalitet).

IMG_0483

Jeg glæder mig til at møde dig.

Christina Kjelsmark

IMG_0483