Weekendkursus - havets vildskab
24-25. maj 2025
Lørdag 9-17 og søndag 9-14
Det er barsk, det er vildt det er forår! Langs havet er det måske mere råt. Lyset er kraftigt og farverne stærke. Dette kursus henvender sig til dig, som er klar på en tur til Vesterhavet, klar på at møde det vilde vejr, kunsten og blive inspireret til abstrakt landskabsmaleri.
Vi skal arbejde i to hele dage. Startende med en skitsesafari til Vesterhavet og derefter udvikling af egne værker i atelieret på Kunstskolen Sønderbygaard.
Jeg udstiller netop denne weekend på Bovbjerg fyr, og jeg kunne tænke mig, at vi starter kurset med at køre en tur til havet med skitsebog, fotoapparat, evt. akvareludstyr og store frakker. Her skal vi nyde landskabet og samle ideer. Vesterhavet og Bovbjerg fyr ligger ca 40 km. borte.
Vi starter kl. 9 sharp på Kunstskolen Sønderbygaard, fylder nogle biler og kører i fælles flok til Bovbjerg. Det er også muligt at støde til derude kl. 10 foran fyret i Bovbjerg.
Læs mere her. www.bovbjergfyr.dk
Her bruger vi et par timer på at nyde naturen derude, trækker vejret dybt og lader os indfange af det fantastiske landskab og den kunst vi også skal opleve undervejs.
Tag frokost med, vi spiser det langs havet og kører måske med en afstikker eller et besøg mere. Vi ender helt sikkert tilbage på galleriet, mætte og trætte, og så skal vi i gang med at bearbejde alle vores indtryk, i gang med at male...
Jeg tænker vi maler frem til kl 18. men der er åbent i atelieret hele døgnet, så du er velkommen til at forsætte så længe du har lyst.
Søndag starter vi atter kl. 9, men nu bliver vi på matriklen og maler vores skitser og malerier færdige. Kurset slutter cirka. kl. 15.
På kurset får du:
- Undervisning, sparring og rundvisning med kunstner Christina Kjelsmark.
- To dage med intensivt fokus på landskabs maleri og tegning.
- En del nyttig viden om Vestjylland og nogle af de kunstnere som bor og arbejder herude.
- Besøg på Bovbjerg fyr, både i udstillingen og i tårnet.
- Mulighed for at arbejde i et skønt atelier i to hele dage. ( og en enkelt nat om nødvendigt)
Medbring på kurset:
- Malegrej til tegning, akvarel eller akryl, hvad du selv ønsker. (lærreder kan købes på stedet eller medbringes)
- Skitsebog
- frokost til lørdag (madpakke) og søndag (her er der mulighed for at bruge vores køkken)
- bil ( vi samles i biler og kører til havet. I afregner selv benzin med de der kan køre)
FOR MEDLEMMER og andre interesserede.
Forud for dette kursus er det muligt at tilmelde sig et 8 ugers intensivt onlinekursus "Abstract nature" med fokus på bla. abstrakt landskabsmaleri inspireret af bl.a Emil Nolde, Jens Søndergaard og moderne malere som Flora Yukhnovich, Adam Saks, Yrsa Dunvad og mange andre. (stor rabat for medlemmer af Artacademy)
Specielt for medlemmer af Artacademy GULD. Der er 400 kr. rabat på weekendkurset, men kun for medlemmer. Kontakt mig før tilmelding.
"Haven ved Bovbjerg fyr"