Abstract Nature



Abstract Nature

Velkommen til online malekurset Abstract Nature. Kurset er et intensivt malekursus, hvor vi søger ind til kernen af to store temaer, både det abstrakte univers og den eviggyldige inspiration Nature.

Kurset er et onlinekursus. Dvs, at når du har købt kurset, kan du logge direkte ind i dig digitale malestudie. Her vil du hver uge i 8 uger modtage opgaver, udfordringer, teori og praktiske øvelser omkring emnet. Der ligger pdf. med teori og læsestof, film med trin for trin øvelser og ny kunsthistorisk viden om nulevende og ældre kunstnere, som har arbejdet med emnet. 

Du undervises af mig, Christina Kjelsmark. Jeg er uddannet Kunsthistoriker og har alt for mange års erfaring som underviser i billedkunst. Dertil har jeg  nu i  over 40 år har arbejdet med landskabsmaleriet, og har udviklet det længere og længere hen mod det abstrakte landskab. Du kan læse mere om mig på www.christinakjelsmark.dk 

Jeg brænder vildt for netop dette emne, som er praktisk talt uudtømmeligt. Vi udvikler hver dag nye måder at blive inspireret af naturen på, at male landskabet og at anvende materialer.  Kurset her ligger om foråret, netop fordi det er her lyset for alvor kommer igen, farverne maksimeres og den nyudsprungne bøgeskov giver os uendelige kræfter. 

Vi skal i skoven, til havet og helt ned under jorden for at finde motiver som kan fortolkes abstrakt. Det bliver en fest.

Helt lavpraktisk så bliver du medlem af en eksklusiv intern Facebookgruppe, hvorigennem jeg underviser live hver tirsdag kl 10. Er du på arbejde ses liveudsendelsen på replay på din kunstside eller på FB, når det passer dig. 

I løbet af livesessionen gennemgår jeg ugens udfordringer og ser på nogle af de opgaver, udfordringer og malerier som er blevet afleveret siden sidst. Dernæst gennemgår jeg dagens nye tema, typisk akkompagneret af en film, en trin for trin serie, en øvelse, et interview eller et besøg hos en aktuel kunstner. Dernæst har du en uge til at bearbejde stoffet, før vi atter mødes online. 

Det er et ret heftigt program. Man kan på sin vis arbejde i sit eget tempo, men der gives også en række opgaver undervejs. Og man har kun en uge at arbejde i. Undtagen til det sidste modul. Her gives der lidt mere tid til fordybelse. 

Undervejs i forløbet er det muligt at deltage på det fysiske malekursus "Havets vildskab"  d 24-25. maj, som også arbejder med abstrakt natur. Som deltager på dette kursus, får du stor rabat på weekendkurset, og jeg anbefaler stærkt at deltage på begge, så vi mødes fysisk undervejs i forløbet. 

Som et ekstra tilbud får du ved tilmelding til dette kursus også et års medlemsskab af ArtAcademy GULD. Det giver dig adgang til en portefolio af over 200 film og opgaver, samt rabatter til kurser og onlineforløb hos ArtAcademy. En ganske god forretning faktisk. 

Lad mig fortælle lidt mere om det onlinekursus du er ved at tilmelde dig.

Der kan selvfølgelig ske ændringer i programmet, men lige nu er planen følgende. 




Plan for Abstract Nature.


Uge 16. Modul 1  : Tema Introduktion til Abstract nature. Balancen mellem at fange naturens dna og den abstrakte maleform. Herunder kunsthistorisk introduktion af relevante kunstnere ( bl.a Emil Nolde, Jens Søndergaard, Flora Yukhonovich, Adam Sax, Yrsa Dunvad og undertegnede)

Uge 17. Modul 2: Farver som stemningsskaber. Farveteori og farvernes psykologiske betydning. 

Uge 18. Modul 3: Struktur og teksturer, naturens elementer. Teknisk fagligt arbejde med abstraktion på lærred.

Uge 19. Modul 4: Lys og skygge i abstraktionen

Uge 20. Modul 5: Naturens former og bevægelser. 

Uge 21 Modul 6: Inspirationer fra landskaber og miljøer

+ weekend malekursus "Havets Vildskab" (tilmeld dig særskilt på dette kursus)

Uge 22. Modul 7: Frigørelse af din egen personlige stil. 

Uge 25 Modul 8: Afrunding, aflevering og gennemgang af dit praktiske projekt samt refleksion over kurset. 

( læg mærke til at her springer vi tre uger over, så du har plads til fordybelse.)


Lyder det spændende. 

Ja så er det til tasterne. Vi er klar til April, men tjek op på siden i god tid inden da, for de første opgaver, teori og viden vil dukker op længe før start. 

Er du allerede GULD medlem af vores fantastiske klub, ja så får du kæmpe rabat på dette kursus. Du skal tilmelde dig fra din egen GULD forside. 


Kh

Christina Kjelsmark

IMG_E0173