Medlemstræf for GULD medlemmer
Årets medlemstræf er en vigtig begivenhed for vores medlemmer af ArtAcademy GULD. Her kan man mødes fysisk, denne gang på Kunstskolen Sønderbygaard.
Vi mødes søndag d 2. november kl. 10. og starter med kaffe og rundstykker. Dernæst skal vi male i atelieret, og i får en lille opgave eller udfordring. På dagen er det muligt at medbringe årets værker, øvelser fra månedsopgaverne og de "problembilleder" der kan have hobet sig op.
Vi skal arbejde med månedens opgave for november. Jeg kender ikke opgaven endnu, men mon ikke det bliver en opgave under temaet "Byens liv" fra Online kurset, som mange af medlemmerne deltager i.
Jeg glæder mig så meget til at se jer alle!
ps. er du ikke medlem af ArtAcademy GULD, så kan du nå at blive det endnu. Få max ud af dit medlemskab. Deltag i vores medlemstræf og i de intensive online kurser.
Vi ses
Christina