Fra landskab til abstraktion 1 - Det ekspressive landskab

Workshop. Lørdag d. 23. september kl. 10:00-15:00

Markerne er høstet, jorden er nogle steder helt sortbrun og nypløjet. Træerne står med de smukkeste gule farver.

Hvordan kan vi male og fortolke landskabet, så malerierne ikke bliver til pæne naturalistiske billeder men til levende og ekspressive landskabsudtryk?

Vi skal arbejde med forskellige teknikker, fortolke farver og former, så landskabet bliver næsten abstrakt. Med brug af en række maleteknikker, farver og materialer vil jeg guide dig trin for trin frem mod et maleri i kraftige farver og levende pensels strøg.

Husk varmt tøj, skitsebog og gummistøvler, for vi skal ud i naturen og tegne skitser.

Kurset hænger sammen med det næste kursus d. 11/11 ”Fra landskab til abstraktion” og i løbet af disse to lørdage (og en masse hjemmearbejde indimellem) vil vi udvikle og forstå, hvordan man omsætter et landskabsmaleri først til et ekspressivt udtryk og dernæst til et helt abstrakt maleri.

Følg med i denne udvikling, og mærk hvordan dit eget maleri vil ændres og udvikles undervejs.

De to kurser hænger sammen, men kan også tages enkeltvis.

 

Med i kurset får du:

5 timers undervisning med kunstner Christina Kjelsmark

Alle materialer – undtagen lærred, dem kan du købe i vores lille materiale butik.

En lækker frokost

Kaffe og te hele dagen

 

Kunstskolen Sønderbygaard, Østergårdvej 7, 7830 Vinderup

Abstrakt_1