Endelig forår! Lad det blomstre...

Workshop. Lørdag d. 21. april kl. 10:00- 15:00

Løgene er på vej op af jorden, æbletræerne blomstrer og køkkenhaven rives og sås i forventning om en fantastisk høst senere på året. …

På denne smukke lørdag skal vi male blomster! Vi ser hvad haven tilbyder, måske tulipaner, påskeliljer eller blomstrende grene…

Med udgangspunkt i min bog ”Lad det blomstre… Blomstermaleri fra drøm til virkelighed” vil vi fordybe os i nogle af de teknikker, som gennemgås i bogen.

Kurset er for alle som elsker blomster, og har lyst at male dem helt tæt på. Du guides igennem en række øvelser om formiddagen. Lærer at tegne skitser af forskellige blomstersorter og lærer at blande de farver, som skal bruges i maleriet.

Efter en lækker frokost forsætter vi med at samle blomsterne til et større maleri.

Jeg arbejder altid ekspressivt og vældig intuitivt med mine blomstermalerier. Lærrederne bearbejdes med rigeligt vand og kraftige farver. Blomsterhovederne udtrykkes levende og tilfældigt.

Jeg glæder mig til at lære dig teknikken. Vi ses til foråret. 

Det er muligt at male i atelieret hele lørdag og efter aftale låne det søndag, hvis du har brug for en ekstra maledag for dig selv.

 

Med i kurset får du:

5 timers undervisning med kunstner Christina Kjelsmark

Alle materialer – undtagen lærred, dem kan du købe i vores lille materiale butik. Vi forhandler håndlavede lærreder i god kvalitet.

En lækker frokost.

Kaffe og te hele dagen.

 

Kunstskolen Sønderbygaard, Østergårdvej 7, 7830 Vinderup