Malekurser
Masterclass efterår 2026
Sparring - dedikation - sammenhold
Velkommen til Masterclass
KURSET ER FYLDT - men kontakt os for en plads på venteliste eller til foråret.
Masterclass er for dig som vil inspirereres til at udvikle din egen kunst,
For dig som vil udfordres med opgaver, som skal løses fra gang til gang
For dig som vil arbejde i atelieret, dele viden og nyde sparring fra andre kunstnere.
Kurset er fyldt for nu, men der er ledige pladser på Onlinemalekurset De fantastiske farver.
De fantastiske farver
Fra farvevalg til farvestemme
FARVER – 8 ugers onlinekursus start d. 29 september kl. 10 (eller når du tænder skærmen)
Farver er meget mere end teori. De skaber stemning, bevægelse, dybde og identitet i et maleri.
På dette 8 ugers onlinekursus undersøger vi farvens mange muligheder gennem inspirerende opgaver, demonstrationer og kunstneriske eksperimenter. Du lærer at arbejde mere bevidst med farver, udvikle stærkere farvekompositioner og skabe værker med større personligt udtryk.
Kurset henvender sig til kunstnere, der ønsker at fordybe sig i farvens rolle som et aktivt kunstnerisk værktøj.
Målet er ikke blot at lære mere om farver – men at finde frem til din egen farvestemme.
Onsdag formiddagsmalerne Efterår 2026
10 onsdage kl 10-13. Start 2. september.
Nyd efteråret i vores dejlige atelier sammen med underviser Bente Stæhr.
Der skal tegnes og males. Akryl er vores foretrukne medium, men der males også med akvarel, oliepastel og andre mix media. Hver onsdag bliver der et kreativt og kunstnerisk oplæg. Derefter fordybelse i egne værker.