Torsdag formiddagsholdet

Torsdag formiddagsholdet

Start. Torsdag den 1. september i tidsrummet kl. 10-13

Pris kr 2300,- 

Dette er et malehold for dig, som gerne vil udvikle dine maleteknikker i primært akryl og som også har lyst til at prøve kræfter med akvarel og skitsetegning, og undervejs lade dig udfordre med de tildelte opgaver.

Dette er et skønt hold, som har kørt på Kunstskolen Sønderbygaard i nu næsten 20 år. Hvert år kommer nye malere til, som elsker at mødes og være sammen i et socialt fællesskab med maleriet som fælles interesse.

Underviseren er Christina Kjelsmark, som hver gang står klar med nye temaer, teknikker og inspiration til nogle af de emner der arbejdes med. Jeg underviser i starten af, hver torsdag med en fælles opgave, hvorefter jeg vejleder hver enkel kursist, lige der hvor du er.

Det er et drønhyggeligt hold, hvor vi ud over maleriet også skiftes til at lave kaffe, bage en kage eller lave frokost. På den måde bliver kurset til en heldagsoplevelse.

Vi mødes kl. 10 og der undervises frem til kl. 13, men kursister, som kommer langvejs fra bliver ofte og arbejder i værkstedet til langt ud på eftermiddagen.

Niveauet bestemmer du. Der er både helt nye malere og nogle, lad os kalde dem, ret garvede penselførere imellem, så der er plads til alle.

Prioriter dig selv og din hobby 10 torsdage i efteråret og meld dig på holdet. Der er kun enkelte ledige pladser.

Temaer for efterårets malekurser på Kunstskolen Sønderbygaard, som hver uge starter med ca. 20 min. tegne/maleopgave:

- Menneske i maleri, herunder bevægelse og rytme.

- Abstraktion. Herunder farveklange, rum og dybde, lys og komposition i det abstrakte maleri.

Med i prisen på kr. 2300,- får du:

  • Undervisning med kunstner Christina Kjelsmark
  • Brug af de fleste materialer maling, pensler, staffeli mv. Lærreder kan købes på stedet.
  • Kaffe og te
  • Mulighed for at bruge atelieret før og efter kurset.
  • Deltagelse i et skønt kreativt fællesskab med engagerede kursister.
  • Mulighed for at flekse mellem holdene, hvis du en dag bliver forhindret i at deltage på dit eget hold, så kommer du blot på Onsdag formiddags holdet, som kører parallelt.
  • Vi skiftes til at have frokost/boller med til en hyggelig pause.
CAT_4969