Tirsdagshajerne
Vil du gerne nørde med akrylmaleri, udstille og higer du efter ny og mere viden samt et kunstnerisk fællesskab, så er Tirsdagshajerne et malerhold for dig.
Dette malehold er fyldt med øvede og engagerede akrylmalere. Nogle malet i en årrække, flere er undervisere på andre hold, udstiller og har eget galleri. Andre er seriøse hobbymalere med hang til kreative ideer og fokuseret på at udvikle sit eget maleri.
Holdet har eksisteret i over 20 år. Nye malere kommer til, mens andre aldrig falder fra. En gang tirsdagshaj og så er man fanget af stemningen og energien.
Vi har et forrygende hold med energiske malere, som alle kommer med input og nye ideer. Dirigenten er Christina Kjelsmark, som efter bedste evne forsøger at orkestrere holdet og udvikle kursisterne individuelt.
Du er velkommen - også selv om du ikke er erfaren maler!
Temaerne i efteråret bliver Menneske i bevægelse og Abstrakte udtryk.
Har du brug for at høre mere om holdet, så kontakt Christina.
Tirsdagshajerne udstiller på Kunstskolen Sønderbygaard under Open Art d 27-28 august 2022. kig forbi.
Med i prisen på kr. 2.300 får du:
- Brug af de fleste materialer maling, pensler, staffeli mv. Lærreder kan købes på stedet.
- Kaffe og te
- Mulighed for at bruge atelieret før og efter kurset.
- Deltagelse i et skønt kreativt fællesskab med engagerede kursister.
- Mulighed for at flekse mellem holdene, hvis du en dag bliver forhindret i at deltage på dit eget hold, så kommer du blot på torsdag formiddags holdet, som kører parallelt.
- Vi skiftes til at have frokost/boller med til en hyggelig pause.
