La dolce vita - Online Malekursus

La dolce vita

Malerejse til Italien! Uhm. Det er sådan en drøm, et fatamorgana, hvor vinmarker, pizza, varm sol og duften af timian flyder sammen med pensler og lærred, som står på en bjergskråning, med motiver som blot venter på at blive malet...

I rejsebrochuren står aldrig, at vejret er dårligt, at lærredet er blæst væk i vinden, at der er smadderkoldt i september eller fyldt med fluer. Der står aldrig noget om problemer med at akryl tørrer for hurtigt i varmen eller at det italienske lys forvrænger farven... 

For at gøre en kort historie lang. Jeg har taget turen, blæsevejret og den ubærlige regn, som kastede sig rundt langs bjergene. Jeg har malet i solen og fået solstik, og kort sagt fået en masse inspiration og ny viden om at male i Italien. 

Derfor inviterer jeg nu dig med derned  - sådan rent virtuelt! På et Onlinemalekursus til Italien. 

I virkeligheden sidder du hjemme i stuen, måske i dit værksted foran brændeovnen. Du finder alt dit malegrej frem og åbner en italiensk flaske rødvin, og så går vi igang. 

Gennem 8 uger vil jeg guide dig gennem et intensivt malekursus med udgangspunkt i Italien. 

Vi skal male og tegne med akvarel, akryl og olie. Vi skal lave skitser og beregne afstand, farvetoner og perspektiv. 

Her kommer nogle af de emner vi tager fat på på onlinekurset

La dolce vita! 

- Bytur i Todi, Umbrien. Bymotiver

-  Landskabet, træerne og tårnet. På besøg i Doglio

- Perspektiv, rum og dybde. Derfor er cypressen uundværlig i maleriet!

- Gennemgang af sydens farver. Derfor er skyggerne violette og hvad Umbra er for Umbrien.

- Landskabsmotiv trin for trin. Vinmarker og de svære oliventræer

- Oliemaleriets fordele i varmen.

- Bittesmå motiver og detaljer. En mur, et hul, en væg.

- Det storslåede Rom

- Parken og det romantiske motiv.


Italiens motiver nydes, mens vi også skal fordybe os i kunsthistorien, kulturen og maleriets teknikker. 

Kurset forløber på den måde, at du ved tilmelding får adgang til din egen klasseside. Her ligger dine opgaver, en række film om emnet samt ugens udfordring. 

Du får også 1 års adgang til ArtAcademy GULD (gratis oven i pakken) for her ligger en masse film, teori og viden, som du skal bruge i kurset, samt over 300 andre film du kan nyde undervejs det næste års tid. 

Aller vigtigst er det næsten, at du får adgang til en lukket Facebook side. Her vil jeg hver torsdag kl 19. (dansk tid) dukke op og tale direkte til dig. Jeg vil kigge på dine opgaver, rette og komme med kommentarer. Jeg vil snakke og snakke, som jeg altid gør og give dig nye opgaver for, som var du i skole. 

Jeg hygger og presser, skælder ud og kommer med gode ideer og masse af ros. Du vil forhåbentlig føle, at du flytter dig i løbet af kurset. Bliver teknisk og visuelt mere observerende og udøvende. Kurset slutter med en Onlinekunstudstilling, nøjagtig som du kan se et eksempel på herunder. 

Er du allerede medlem af ArtAcademy.dk GULD, så får du kurset til stærkt  reduceret pris. Vi elsker nemlig vores medlemmer! Tilmeld dig fra din lukkede side.




Her ser du resultatet fra en anden online kunstudstilling fra sidste år. Om lidt vil du selv deltage med dine malerier fra syden. 


a4