Holdridning på Stald Sønderbygaard

ridning 2



Hej og velkommen til Stald Sønderbygaard.

Når du har modtaget link til denne side, er det fordi du eller måske dit barn er blevet optaget på et af vores ridehold. 
Jeg skriver lidt generelt om holdene herunder, men først lidt info om produktet. 

Når du har "købt produktet" så vil ridning automatisk blive trukket hver måned, så længe du går herude, på den måde skal du aldrig være i tvivl om hvorvidt du har betalt eller ej. Det har du på dags dato (altså hvis dit dankort virker).

Vi glæder os til at se dig/ dit barn på vores hold. Du får en mail om hvornår i skal starte op, hvilket tidspunkt på dagen.  De fleste elever kommer i god tid og hjælper lidt med stald og med at gøre vores heste klar til timen. De bliver sørme også hængende meget længe bagefter og hjælper med de næste hold. Nogle af de mindste truer med at skrige i vilden sky, hvis de bliver hentet for tidligt, og det er jo dejligt.

Så snart i et startet på et hold vil den daglige kommunikation foregå på Facebook i gruppen "os i stalden". Der skriver vi ind hver uge hvem der rider hvornår, og der melder i også til og fra, hvis der er en dag i ikke kan komme. Det er rart for os at vide, da vi fordeler heste før eleverne dukker op.  På samme FB side lægger vi også billeder op af dagens time. Det er en lukket gruppe, så billederne offentliggøres ikke, men i har mulighed for selv at gemme dem, hvis i har lyst. 

På fb. gruppen skrives også vores andre arrangementer. f.eks invitationer til ridelejr, arbejdslejr, vinterhygge eller påske ridt. Ofte planlægger de store elever noget for de små, som de har lyst at lave i weekenden. Andre gange laver de voksne ægte "voksenridetur" og så er det altså kun en søndagstur for voksne ofte fulgt op af kaffe og kage. 

De unge laver også deres egne events som pudsedag, vaske  hale dag, springdag osv. også gerne ledsaget af saftevand og kage. 

Lad os vide, hvis i har nogle spørgsmål eller noget i er usikre på. Vi prøver at hjælpe på alle fronter. 

Der er run på rideholdene, og der er indimellem venteliste, så lad os det vide, hvis ridning alligevel ikke var noget for jer. Det er ingen skam, så er det afprøvet og pladsen går videre til en anden rytter.



Generel info om Ridning

På stald Sønderbygaard har vi undervisning for både børn, unge og voksne. Der er børne- unge og voksen hold fra onsdag eftermiddag hvor du rider på små hold af 3-4 elever. Endvidere er der unge / voksenhold tirsdag aften. 

I undervisningen fokuserer vi på heste velfærd, udvikling og hygge. Som rytter på Stald Sønderbygaard, har du desuden mulighed for at få part på en af vores mange skønne heste.

Til dagligt har vi private hold for både børn og voksne. Vi underviser enkeltpersoner efter aftale.

Flest rider på vores veluddannede heste og islændere. Vi fokuserer på at vores elever skal have en stor viden med heste og omgangen med disse. Derfor bruger vi meget tid i stalden før og efter undervisningen både med at strigle heste, håndtere føl og ordne stald og foder - og ikke mindst feje!

Vi underviser mange børn og unge om onsdagen og unge og voksne om tirsdagen. Undervisningen foregår i hold af maks 4 elever og vare i omkring 45 min. Undervisningen varierer imellem bane undervisning i dressur, spring, jordarbejde, western, islænderridning og ponygames. Derudover rider vi rigtig mange ture, specielt i sommerhalvåret bruger vi meget tid på at ride ud i skoven, på stier og lærer alt om at ride i naturen. 

Eleverne rider på mange forskellige typer af heste, fra vores søde islændere til de lidt større paint og quartere. Som elev på Stald Sønderbygaard skal du være mindst 10 år og kunne ride skridt og trav.

Vi optager desværre ikke begyndere på børnehold. Kontakt da jeres lokale rideskole for et begynderhold.

På Sønderbygaard varierer undervisningen i forhold til sæson. I vinterhalvåret fokuserer vi undervisningen på banen hvor vi udvikler dine ridefærdigheder og i sommerhalvåret vil vi helst ud og nyde solen ved at ride nogle gode lange ture. I løbet af året laver vi desuden fællesture, ridelejr for børn og arbejdsdage hvor vi hjælpes i stalden med at lave ting til undervisning.

Som rytter i stalden har man desuden mulighed for at få følelsen af at have egen hest – Du kan nemlig få en part på en af vores mange skønne heste. Den mulighed opstår, når du har redet mindst et halvt år på gården, har taget ridekort og iøvrigt er så vild med heste, at du ikke kan lade være. Får man part på en hest, må man ride hver weekend, alle ferier og to gange i løbet af ugen efter aftale. Vi har mange som har part, så der kan være lidt venteliste, men det er værd at vente på!

For at starte på et af vores hold skal du være mindst 10 år og kunne ride skridt og trav.

Kontakt os for at høre om ledige pladser eller om muligheden for at komme på venteliste. 

51 21 32 15

370313609_10161767345360409_6014137019606783398_n