Mal lette landskaber

Mal lette landskaber.
25-26 april.
kl 10-16 (eller til midnat).
Med udgangspunkt i bogen "Mal lette landskaber" skal vi arbejde med landskabet i tegning, akvarel og maleri. To dage med fokus på landskabsmaleriet i teori og praksis. Vi bevæger os helt fra det naturalistiske landskab med træer, vand, marker, hede og mose og frem til de abstrakte og mere ekspressive gengivelser af landskabet. - Det er faktisk ikke helt let.
Vi mødes midt ude i det vestjyske landskab på Kunstskolen Sønderbygaard mellem fjord og hav. Uden for vinduet er vinden skarp, markerne er knaldgrønne og bøgen netop sprunget ud.
Efter en kop kaffe og en introduktion skal den første dag handle om det naturalistiske landskab. VI går helt derud, hvor gummistøvler en en god ide, har skitsebogen med og måske et par farveblyanter og akvareller. Her handler det om at forstå ideen med den hurtige observation om at tegne en skitse.
Tilbage i atelieret bombarderes du nu med tegne og maleteknikker, akvarel, oliekridt og akryl. Vi kaster os ud i at fortolke det naturalistiske maleri. Og hele dagen fordyber vi os i landskabets detaljer.
Når klokken er 16 forsvinder jeg, mens du får ro til at male hele aftenen og måske natten med.
Søndag starter vi ud kl 9 og arbejder frem til kl 15.
I dag handler det om at fortolke landskabet i abstrakte linjer og farveflader. Vi skal have de ekspressive briller på og fortolke landskabet. Atter handler det om teknik og fordybelse. I dag er intet let, men så alligevel. indimellem lykkes det at skabe et stemningsfuldt landskab, en abstraktion eller bare en fantastisk horisontlinje.
Kom og vær med.
Christina Kjelsmark er underviser disse dage, og med hendes kompetence som landskabsmaler gennem tre årtier, er der lagt op til en spændende og aktiv weekend.
Du skal medbringe:
- Skitsebøger og tegneredskaber, evt akvarel.
- lærreder og malegrej
- frokost til begge dage (og måske lidt ekstra, hvis du gerne vil arbejde sent)
- Tøj til udendørs studer, måske gummistøvler. April kan være både varm og isnende kold.
Kurset er på to dage. Ønsker du kun at deltage en dag, så kontakt os for det er muligt at tilmelde sig enten naturalistisk eller abstrakt landskab. Prisen for en dag vil være 1200 kr.
Vi ses til en fantastisk intensiv weekend!
ps. Det er muligt at overnatte i vores Art Apartment ( 2 personer) eller på vores B&B ( en person), men vær hurtig ude med at booke.
Du må også parkere din campingvogn eller autocamper i gårdspladsen.
pps. GULD medlemmer - ja, i får hele kurset til det halve... Det er næsten for godt til at være sandt, men du kan da tage en kage med til gengæld. Tilmeld dig via GULD siden .