Part på elevhest - Naja special

Part på elevhest
Denne side er til dig som har fået lov at få part på en af vores dejlige hest. Tillykke med det!!
Du har taget ridekort.
Her kommer lidt info om halvpart. Du underskriver en partskontrakt med CK og vi taler om hvilken hest du skal have part på.
Når du tilmeldes dette produkt, så trækkes beløbet både for din ridning og din part automatisk hver måned.
Bestemmelser vedr. halvpartskontrakt:
- Man skal i forvejen gå til ridning og modtage undervisning minimum 1 gang om ugen.
- Kontrakten har en løbetid på 6 mdr. Kontrakten kan opsiges med en måneds varsel.
- For at få part skal man være fyldt 12 år
- Man skal have et ubegræset ridekort til Stald Sønderbygaard
- Man skal kunne sadle hesten op og kunne håndtere sin hest i alle 3 gangarter.
- Det er forældrenes ansvar at deres børn overholder halvpartskontraktens bestemmelser.
- Er barnet under 13 år, skal forældre være til stede på gården mens der rides.
- Heste som kan anvendes til parter aftales med Christina og Catharina.
- Såfremt de heste der kan opnås part på, er optaget, kan man blive skrevet på venteliste.
- Indimellem er din hest syg/på græs/ på ferie eller andet. Så stiller stalden en anden hest til rådighed.
Part på Stald Sønderbygaard. Krav til parts haver.
- Du må ride din hest en dag + en weekendsdag i ugen, som aftales med CK eller CK.
- Du rider max. En time af gangen (inkl. opvarmning).
- Du må ride på banen og på ridestierne omkring gården.
- Du er sød og omsorgsfuld ved hesten og må ikke overanstrenge den.
- Du skal strigle hesten og rense hove før og efter hver
- Du skal rydde op, ordne boksen/ løsdriften, vande og feje staldgangen, når du har ordnet ”din” hest.
- Du rengør og pudser sadel samt hovedtøj efter behov (ca. 1 gang hver måned).
- Du må ikke lade andre ride på din hest.
- Du må ikke springe eller ride voldsomt, fræse afsted i galop eller løbe om kap.
- Vis hensyn over for de andre i stalden, vis ansvar og hjælp til i stalden, hvor det er nødvendigt.
Ophold på Sønderbygaards arealer og benyttelse af faciliteter sker på eget ansvar
- Du skal bære godkendt ridehjelm, støvler og vest når du rider på hesten.
- Du skal have styr på reglerne fra ridekortet.
- Du (dvs. måske dine forældre) skal have styr på din ulykkesforsikring, hvis uheldet er ude.
- Aftalen kan opsiges fra begge sider med 14 dages varsel
- Ved uhensigtsmæssig opførsel over for hesten eller andre børn, ophæves parten øjeblikkeligt.