De fantastiske farver

Fra farvevalg til farvestemme

IMG_0306

FARVER – 8 ugers online kursus for kunstnere som vil dybere ind i farvernes verden. 

Start tirsdag d 29. september kl. 10 ( eller når det passer dig)

Farver er meget mere end teori. Farver skaber stemning, bevægelse, dybde og identitet i et maleri.

 På dette 8 ugers online kursus undersøger vi farvens mange muligheder gennem inspirerende opgaver, demonstrationer og kunstneriske eksperimenter. Du lærer at arbejde mere bevidst med farver, udvikle stærkere farvekompositioner og skabe værker med større personligt udtryk.

Hver tirsdag formiddag sender jeg LIVE fra kunstskolen. Her gennemgår jeg ugens tekst, udfordringer og afleverede opgaver. Her kan du stille dine spørgsmål og få styr på dine malerier. Live sessionen foregår via en lukket Facebook gruppe, og hele optagelsen gemmes på din egen klasseside, hvor også opgaver, undervisningsmaterialer, film, interviews og "lektier" ligger og venter. 

Kurset henvender sig til  malere og kunstnere, der ønsker at fordybe sig i farvens rolle som et aktivt kunstnerisk værktøj.

Målet er ikke blot at lære mere om farver – men at finde frem til din egen farvestemme.

 

Kernebudskab og målet med dette kursus er:


Målet er ikke flere farver — men mere bevidste farver.

Kurset bevæger sig fra:

  1. Farvevalg → hvilke farver bruger jeg?

  2. Farveforståelse → hvordan virker farver sammen?

  3. Farvestemme → hvordan bliver farver en del af mit kunstneriske sprog?

     

Det lyder svært - er kurset noget for mig?

Kurset er designet til dig, der har malet og tegnet før. For dig som er nysgerrig på hvad farver betyder i dit maleri, hvordan de virker og hvordan du selv kan udvikle din egen farvepalet og dermed din egen malestil.

 

Agnethes Akvarel Arena

Hvad så hvis jeg ikke har malet meget eller ved ret meget om farver?

Det spurgte Agnethe også om, så specielt til dette kursus har vi lavet en platform til dig, som skal ind i farvernes verden. Vi kalder den Agnethes Akvarel Arena. Og her får du hver uge en grundig indføring i både farvelæren og i akvarellens mysterier, samtidig med at du følger kurset om farverne. Det bliver hårdt, men givende, så Glæd dig!

 

Hvad koster kurset?

Kurset koster 1200 kr. for 8 uger. Herefter har du adgang til kurset et år.

Er du guld medlem af ArtAcademys onlinekunstskole, ja så er kurset meget billigere. Medlemmer tilmelder sig til reduceret pris på din GULD side

Ønsker du også at blive GULD medlem i vores eksklusive klub, så er det en god forretning for dig. Dels får du adgang til alle vores film og opgaver og dels får du netop nu et års GULD medlemskab + dette kursus til reduceret pris. Interesseret: Så tilmeld dig her. 

.

Hvad får jeg adgang til?

I løbet af kurset får du adgang til: 

  • Flere undervisningsvideoer  (ialt 15-20 timer - ingen ved det for jeg filmer under hele kurset)
  • Demonstrationsvideoer hvor du kan følge med trin for trin.
  • PDF med farveøvelser og teori. 
  • Analyse af kendte kunstneres farvebrug
  • Kunsthistorisk overblik og nedslag i periodernes brug af farver.
  • Udfordringer og øvelser, som skal løses hver uge. 
  • Feedback-session og fælles gennemgang via live udsendelse.
  • Du får adgang til din egen klasseside, hvor al undervisningsmateriale kommer til syne uge efter uge.
  • Du får adgang til en lukket FB gruppe, hvor du og andre kursister kan vise jeres værker og debattere kurset. 
  • Du får adgang til et forum på nettet, hvor alle farvenørder er med og kan udveksle viden og ideer.
  • Du får adgang til MIG - Christina Kjelsmark -  får adgang til at sende spørgsmål og søge sparring, til at kigge mig over skulderen når jeg maler, dummer mig og bliver i tvivl. Du får adgang til min viden om farver, kunst og teknisk faglig viden. 
  • Kort sagt. Du flytter dig fra :

    “Jeg ved noget om farver”

    til:  “Jeg bruger farver som et bevidst, personligt kunstnerisk sprog.”

Må jeg se en klasseside?

Her ser du et glimt fra din personlige klasseside, og kan få en ide om, hvad vi skal gennemgå på kurset.

Klassesiden udbygges hver uge med teori, teknikker, viden, film og ugens udfordring som du skal løse. 

Kurset vil ligge tilgængeligt for dig et år

 

Hvad så bagefter?

Ja, der udvikler sig en vis afhængighed af de intensive online malekurser, og med den viden du nu får om farver, vil du være godt rustet til det næste kursus som kommer - og det næste igen. Det er også muligt at tilmelde sig Masterclass, hvor du også fysisk besøger  kunstskolen og deltager i undervisning og sparring en gang om måneden, eller du kan blive medlem af GULD familien og ja, bare være en del af ALT hvad der foregår på Kunstskolen. 

Jeg glæder mig til at møde dig på nettet og i virkeligheden!

CK14429-7
Priser